lørdag den 25. maj 2013

Rejsegilde, sådan da.

I forgårs blev vi endelig færdig med at lægge fliser i drivhuset og det blev også indrettet. Alt i alt har det måske kostet os 400 kr. at få det op, så jeg er godt tilfreds.
Nu skal det bare holde op med at regne så mine planter kan får noget sol og varme og så vil vi glæde os til de første frugter om en måneds tid eller to.





onsdag den 15. maj 2013

Nu med ungarbejder

I sidste uge da der var så godt vejr besluttede mig og min kæreste os for at lave et bed der grænser op til drivhuset. Vores have består stort set kun af lerjord og for at skjule noget af det og have nemmere ved at plante passede det godt ind der.

Vi tog nogle gamle paller og skar de bredeste brædder af med en stiksav og bankede dem så i jorden, det var lidt hårdere end det lyder for pga. det dejlige solskins vejr var lerjorden hård som sten.
Men i sidste ende fik vi lavet beddet, hentet jord og puttet det i lige inden Freja (datteren) skulle hentes fra dagpleje.

Da Freja var kommet hjem var der stadig lidt have arbejde der skulle laves så hun fik en bøllehat på hovedet, en sandkasse skovl i den ene hånd og en kop saft i den anden hånd og så var hun underholdt.
Lige indtil hun opdagede det nye bed, det skulle hun da hjælpe med. Men hun mente åbenbart at jorden skulle på græsplænen i stedet for.



mandag den 6. maj 2013

Der sker noget i haven.

Så blev de tid til en opdatering fra haven da det er noget tid siden sidst. Vi har haft travlt og så røg have bloggen nederst i bunken af ting der skulle klares desværre.
Men jeg har da gang i en del små projekter.

Jeg har bygget et jordbær tårn af et 1 meter højt pvc rør hvor jeg har boret huller, trukket en perforeret vandslange gennem midten af røret og derefter fyldt det med jord.
Der er så blevet plantet jordbær i hullerne og så vander jeg dem cirka en gang dagligt ved at hælde vand i toppen af vandslagen.
Jeg glæder mig meget til at se om det giver nogle jordbær.


Rosen som jeg var bange for at jeg havde slået ihjel skyder som bare f...., Jeg har plantet min vin ud i drivhuset og mine to klementin træer og min kiwi er også blevet sat derud så de kan få noget sol og varme.
Klementinerne kommer nok aldrig til at bærer frugt, i hvert fald ikke noget der er værd at spise men det er et sjovt lille projekt.
Jeg elsker at plante frø fra alle mulige eksotiske frugter og grøntsager og se hvad der sker, det er en sjov hobby og jeg kan kun anbefale at man selv prøver.

Rosen der overlevede mig :)

Kiwi

Klementiner

Vin


Sidst men ikke mindst har jeg smidt en halmballe bag i haven, smidt lidt hønsemøg på den og vandet den godt og grundigt. Ideen med dette er at halmballen stille og roligt begynder at kompostere på stedet men fordi den er så kompakt skulle den kunne stå i 1 -2 år hvor man kan plante i den.
Der skal plantes nogle hestebønner som der ikke er plads til i højbedene.